FAQ

 

OM BYGGERI

Gennem tiden er vi blevet stillet mange spørgsmål af folk, der søger rådgivning angående diverse byggeprojekter. Nedenstående forsøger vi at besvare de mest stillede, som
vi håber kan give en hjælpende hånd til folk, der søger rådgivning og er igang med at bygge. Det er langt fra, at vi har besvaret alle spørgsmål der vedrører et byggeprojekt. Derfor er du mere end velkommen til at stille os dit spørgsmål her, og vi vil tilføje det på listen hurtigst muligt.

 

[faq]

[faq_answer question=”Jeg fik at vide fra kommunen, at jeg skal lave statiske beregninger til mit byggeprojekt. Hvad er statiske beregninger?”]Det er de ingeniørmæssige beregninger, der sikrer at dit hus eller din konstruktion kan modstå den påvirkning, som bliver udsat for diverse laster. Vi har skrevet en længere artikel om statiske beregninger, som du kan læse her. [/faq_answer]

[faq_answer question=”Hvor meget må vi bygge på grunden? “]Som udgangspunkt er bebyggelsesgraden 30% i henhold til Bygningreglement fra 2010 (BR 10). Dog kan lokale planer kræve lavere bebyggelsesgrad. Læs derfor lokalplanen over dit område. Beregningen af bebyggelsesgraden kan være lidt indviklet. Du kan få lidt hjælp til dette her.[/faq_answer]

[faq_answer question=”Hvordan finder jeg ud af om væggen er bærende eller ikke bærende?”]Som udgangspunkt er alle murstensvægge bærende, da væggene som minimum  bærer deres egenvægt. Træskelletvægge er ofte ikke bærende. Dog er der undtagelser. F.eks. kan en murstensvæg i øverste etage fjernes uden understøtning, hvis væggen ikke understøtter bjælkelaget eller tagkonstruktionen. Vi har skrevet en længere artikel om nedrivning af bærende vægge, som du kan læse her.

Vi kan hjælpe dig med at undersøge om væggen er bærende eller ikke bærende, hvis du sender os en plantegning af din lejlighed, hovedsnit og gerne billeder af væggen, som ønskes fjernet. Vi gør det frit og kvit.[/faq_answer]

[faq_answer question=”Er det en god ide at isolere loftet i mit hus?”] Det korte svar. Ja, det giver god mening og er nok det sted, hvor investeringen bedst kan betale sig.

Det lange svar. Ja, men du skal være sikker på, at der findes damspærre i den eksisterende loftkonstruktion og at den er intakt. I tilfælde af, at dampspærret er i meget dårlig stand eller ikke findes, er der stor risiko for, at kondensvand kan medføre råd og svamp i spærkonstruktionen. I dette tilfælde vil forsikringen ikke dække omkostningerne  forbundet med udbedring af skaderne. Omkostningerne vil være meget større end de energibesparelser man vil kunne opnå. [/faq_answer]

[faq_answer question=”Jeg vil gerne have mit loft åbent til kip, kan det lade sig gøre? “] Som udgangspunkt ja. Det kræver, at gitterspærene eller hanebåndspærene omdannes til bjælkespær. Spærhoved skal forstærkes, og der skal monteres en kipbjælke. Kipbjælken skal naturligvis understøttes, og det er som regel her udfordringen opstår. Du bliver nødt til at kontakte et rådgivende ingeniørfirma, som kan hjælpe dig med udarbejdelse af statiske beregninger og konstruktionsprojekt. [/faq_answer]

[faq_answer question=”Der er meget lavt til loft i min kælder, kan jeg grave den ud, så jeg får større frihøjde? “] Ja. Det kan du godt. Du skal blot sikre dig følgende:

– Hvor vandspejl befinder sig? Højt vandspejl skaber mange problemer og projektet bliver for dyrt.

– Underkant af eksisterende fundamenter. Du må ikke grave ned til mere end 100 mm over fundamentunderkant.

Du kan læse en artikel vi har skrevet om nedgravning af kælder her.[/faq_answer]
[faq_answer question=”Jeg vil gerne have solceller på taget, kan spærene holde? “] Du skal få fat i et rådgivende ingeniørfirma, der kan vurdere den pågældende spærkonstruktion. Oftere viser det sig, at det ikke er nødvendigt med forstærkning af spærene. [/faq_answer]

[faq_answer question=”Jeg vil skifte mit lettetag (eternit / tagpap / stålplader) med tungttag (tegl, beton, natursten). Hvad skal jeg være opmærksom på? “] Oftere viser det sig, at det er nødvendigt med forstærkning af spærene, da den nye last kan blive op til 3 gang større end tidligere. Du bliver nødt til at tage fat i et rådgivende ingeniørfirma, som kan hjælpe dig med udarbejdelse af statiske beregninger og et forstærkningsprojekt. [/faq_answer]

[faq_answer question=”Vi skal til at bygge en tilbygning til vores hus, hvor dybe skal fundamenterne være? “] Frostfri dybde er 900 mm. Det vil sige uanset, hvor meget jorden kan bære, skal fundamenterne ALTID føres til minimum 900 mm under fremtidige terræn. Derudover skal fundamenterne føres til en bæredygtiglag, som fastlægges i en geoteknisk rapport. Hvis der foreligger en geoteknisk rapport fra den gang jeres hus blev opført, kan værdierne bruges til projektering, ellers skal der udarbejdes en geoteknisk rapport. Derudover skal fundamenterne, og umiddelbart inden udstøbning af beton, synes af en geotekniker, som godkender udgravningerne og verificerer værdierne af jordens bæreevne. Geoteknikeren skal udarbejde “geoteknisk tilsynsrapport”, som dokumentation på om funderingen er udført korrekt.  [/faq_answer]

[faq_answer question=”Kan man isolere med 200 mm isolering eller mere oven på eksisterende uisolerede betondæk (terrændæk)? “] Nej. Betonpladen funger som dampspærre og i den konstruktion vil den befinde sig i den kolde ende af konstruktionen. Dampen vil blive til kondensvand, når den rammer den kolde betonoverflade.”  [/faq_answer]

[faq_answer question=”Hvor tyk skal en bærendevæg være? “] Der er ikke en fast svar på spørgsmålet, da svaret afhænger af belastning, væggens højde, excentriciteter osv. Den endelig tykkelse af væggen fastlægges ved dimensionering (ingeniørberegninger).

En bærende væg kan udføres i alt tænkelige materialer fra mursten, træ, stål, beton, gasbeton, leca, aluminium osv.

En bærende væg kan være alt mellem 100-640 mm.”

 [/faq_answer]

[/faq]