Projektleder – Konstruktioner

Vi søger en projektleder til at drive og udvikle vores konstruktionsafdeling i ART-TEK.

Vil du være med til at præge og udvikle teamet i ART-TEK, og samtidig udvikle dine potentialer og talenter som leder indenfor konstruktionsområdet, så kontakt os. Vi søger en erfaren konstruktionsingeniør der har lyst til og evne til at tage ansvar og motivere sine kollegaer.

Opgaverne er, udvikling og ledelse af et godt og velfungerende team. Sikre sparring, vidensdeling samt kvalitet i leverancerne. Udføre tilbudsgivning, projektering og tilsyn på alsidige konstruktionsopgaver.

 

I ART-TEK tager vi udgangspunkt i kundernes behov og budgetramme, med afsæt i ejendommens tilstand. Vi laver en forventningsafstemning som grundlag, hvor vi tager ansvar for det enkelte projekt gennem hele processen og vi sikrer det bedste slutresultat.

Det betyder, at du som projektleder bl.a. skal stå for sikring af vores høje kvalitetsniveau og kundernes tryghed.

Du bliver en vigtig medspiller, der bl.a. står for ressourcedeling og økonomistyring på egne projekter, den daglige sparring med konstruktionsteamet og projektering på egne projekter. Du får en bred ekstern kontaktflade, som består af kunder, samarbejdspartner m.m.

Det forventes, at du deltager i tilbudsgivning og salg.

 

I ART-TEK FÅR DU:

  • Mulighed for at udvikle konstruktionsafdelingen
  • Sætte dit præg i firmaets dagligdag
  • En udfordrende og fleksibel dagligdag med frihed under ansvar som er en grundlæggende kultur i ART-TEK
  • Et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loft
  • Løn efter kvalifikationer samt pensions- og sundhedsordning

 

 VI FORVENTER AT DU:

  • Uddannet civilingeniør, konstruktion
  • Min. 5 års erfaring med konstruktionsprojekter og statiske beregninger
  • Certificeret statiker er et plus, men bestemt ikke et krav
  • Kan holde mange bolde i luften og samtidig bevare overblikket
  • Holder af faglige udfordringer
  • Sætter en ære i at levere god kvalitet til den aftalte tid og pris
  • Udtrykker sig flydende på dansk og er god til engelsk

 

ANSØGNING

Send din ansøgning til ART-TEK Ingeniør Rådgivning ApS, job@art-tek.dk.

Vi behandler modtagne ansøgninger løbende.
Tiltrædelse ønskes snarest muligt.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Rodein Al-Hadid på tlf. +45 27 22 00 02

 

OM ART-TEK

ART-TEK Ingeniør Rådgivning ApS har siden 2013 leveret ingeniørrådgivning, der sætter fokus på det bygbare projekt. Vi er optaget af faglighed ved altid at have kendskab til nyeste tekniske normer og udfordre disse i vor løsninger. ART-TEK byggerådgivning dækker det komplette projekt fra projektering, udarbejdelse af udbudsmateriale og myndighedsbehandling til byggeledelse og tilsyn. Hos ART-TEK kombinerer vi æstetik og statik indenfor bærende konstruktioner. Tilgang til projekterne grunder i fleksibilitet og ansvarlighed, der undervejs i faserne sikrer kunden, at projekterne er afstemt på løsninger og tid. Læs mere på ART-TEK.dk.