SPÆRBEREGNING
ÆNDRING AF TAGFORMEN?
Spærberegninger ved nybyg og renovering – Tagkonstruktioner kan udføres i forskellige formater og udformninger. Som regel er det arkitekten, der definerer tagudformningen samt beklædningen, og ingeniøren, der bestemmer den udformning af spærene som passer bedst økonomisk såvel som statisk til den valgte tagudformning.
BEREGNING
Spærberegninger er en del af de statiske beregninger, der foretages af ingeniøren og som skal dokumentere spærenes bæreevne over for de belastninger, tagkonstruktionen bliver udsat for såsom egenvægt, snelast og vindlast.
HVORNÅR?
Spærberegninger skal udføres, når det er:
1. Nyt byggeri
Hvor hele tagkonstruktionens bæreevne skal dokumenteres.
2. Udskiftning – Tung
Eksisterende tagbelægning skiftes med et tungere materiale. Eks. udskiftning af eternittag med tegltag.
3. Udskiftning – Let
Eksisterende tagbelægning skiftes med et lettere materiale. Eks. tegltag til eternittag, hvor tagets fastgørelse i forhold til vindsug på taget, skal dokumenteres.
4. Ombygning
Spærkonstruktionen skal ændres. Eks. ved etablering af kviste eller til større ovenlys vinduer.
5. Udformning
Spærkonstruktionens udformning skal ændres. Eks. ved at fjerne diagonalerne (de skrå stykker træ i spærene) i en gitterspær.
6. Montering
Eks. ved montering af solceller og solfangere på tagkonstruktionen.
SPÆRTYPE?
Hvilket spærtype kan jeg vælge?
Der er et hav af udformninger og typer af spærkonstruktioner. Herunder vil de mest anvendte spærkonstruktioner blive beskrevet.
HANEBÅNDSPÆR
Det er en “klassisk” tagudformning, som har været anvendt i flere årtier. Hanebåndspær er rigtig god til tagkonstruktioner med 40-45 graders hældning, hvor man vil anvende tagetagen til opmagasinering eller bolig.
GITTERSPÆR
Gitterspær kan principielt anvendes med tagudformninger med 15-45 graders hældning. Dog kan det ikke anbefales, at bruge den type spær med taghældning større end 35 grader, da diagonalerne i spærkonstruktionen vil ødelægge anvendelsen af tagrummet. Den type spær er økonomisk billige og hurtige at montere. Spærene kan spænde langt og har stor stivhed overfor nedbøjninger.
BJÆLKESPÆR
Bjælkespær anvendes primært til flade tage, tage med ensides hældning og tagudformninger, hvor det ønskes, at der er åbent til kip. Den sidste model er dog statisk krævende, da der skal være en kipbjælke, som bliver understøttet flere steder undervejs.
SAKSESPÆR
Saksespær er en type spær, som minder rigtig meget om gitterspær. Her får man en større frihøjde, men til gengæld mister man loftrummet.
AFSTAND?
Afstanden mellem spærene kan variere fra 600 mm – 1000 mm.
Hvis der anvendes fx fladt tag med tagpap og krydsfiner, kan det anbefales, at spærafstanden sættes til 600 mm, da det vil gå op med krydsfinerens bredde.
UDFØRELSE AF SPÆRBEREGNINGER?
Ved nybyggeri anbefaler vi at beregninger på spærene udføres af spærfabrikken, da det er det mest økonomisk for kunden. Dog anbefaler vi at bjælkespær, bliver beregnet af et rådgivende ingeniørfirma, da det er billigere at købe spærtræ fra den lokale træhandel og tilpasse længderne selv.
Det skal dog understreges, at under alle omstændigheder, skal der et rådgivende ingeniørfirma ind over beregningerne. Da der skal udføres en beregning for forankring af tag, tagets stabilitet m.m., – disse beregninger bliver ikke udført af spærfabrikken.
Ved renoveringsopgaver anbefaler vi altid, at et rådgivende ingeniørfirma inddrages i ombygningsplanerne og udfører spærberegningerne – hvis dette må være nødvendigt.
KONTAKT
Vil I vide mere, er I velkomme til at kontakte os på tlf.: +45 2617 1919 eller på tilbud@ART-TEK.dk.
FØR- OG EFTER OMBYGNING AF SPÆR
Før- og efter ombygningsarbejdet – taget fra samme vinkel.
Vil I vide mere, er I velkomme til at kontakte os på tlf.: +45 2617 1919 eller på tilbud@ART-TEK.dk.
Denne side er anmeldt af: Ab Erik Ejgod. Rating 5/5